Et fejlkast i bowling er et kast, der ikke tæller, som du måske regner med. Måske træder du over fejllinjen, måske smutter kuglen i renden, før den rammer keglerne, og måske skal hele kastet gå om. Reglerne er ikke svære at forstå, men de overrasker mange begyndere – især den usynlige grænse ved fejllinjen. Her får du en klar gennemgang af, hvad et ugyldigt kast er, hvordan det tælles, og hvordan du undgår at miste point helt unødvendigt.
Hvad er et fejlkast i bowling?
„Fejlkast“ er en samlebetegnelse for kast, der af forskellige årsager ikke giver dig de point, du ellers ville have fået. I praksis dækker det over tre forskellige situationer, som det er værd at kende hver for sig:
- Fejl (foul) — du kommer til at røre banen på eller forbi fejllinjen under kastet.
- Ugyldigt keglefald (illegal pinfall) — kuglen har været i renden eller forladt banen, før den vælter keglerne.
- Dødt kast (dead ball) — noget uden for din kontrol gør kastet ugyldigt, og du får lov at kaste om.
De tre ting behandles vidt forskelligt i pointsystemet, så det kan betale sig at kunne kende forskel. Vil du have selve termerne forklaret et sted, finder du dem i vores bowlingordbog.
Vigtige punkter
- Tre slags ugyldige kast — fejl (over fejllinjen), ugyldigt keglefald (kuglen har været i renden) og dødt kast (kastet går om).
- Fejllinjen er hellig — rører en del af kroppen banen på eller forbi linjen under kastet, er det en fejl, og kastet giver 0 kegler.
- Kastet tæller stadig — ved fejl og ugyldigt keglefald bruger du kastet, men får ingen point. Kun et dødt kast går helt om.
- Det markeres med „F“ — en fejl vises som F på scoringen i stedet for et antal kegler.
- Renden tæller aldrig — kegler, som en kugle vælter efter at have været i renden, tælles ikke med.
Fejllinjen: banens vigtigste grænse
Fejllinjen (på engelsk „foul line“) er den markerede streg, hvor tilløbet slutter, og selve banen med olie og kegler begynder. Den er typisk fremhævet med en tydelig linje tværs over banen. I reglerne betragtes fejllinjen som uendelig lang – den fortsætter altså op ad vægge, ned i gulvet og ud til kuglereturen, så du ikke kan „gå uden om“ den.
Et lovligt kast er gennemført i det øjeblik, kuglen forlader din hånd og passerer fejllinjen ud på banen. Det er altså først dér, kastet „tælles“ som afleveret.
Hvad tæller som en fejl?
Der er tale om en fejl, hvis en del af din krop rører banen, udstyret eller bygningen på eller forbi fejllinjen, mens du afleverer kuglen. Vær særligt opmærksom på:
- Fødder, hænder eller knæ, der glider ind over linjen og rører banen.
- Sko og tøj regnes med som en del af kroppen – også en tå, der lige akkurat rører.
- En bevidst fejl for at opnå en fordel giver 0 kegler og normalt ingen flere kast i rammen.
Mange baner har automatisk fejlregistrering med lyssensorer langs fejllinjen. Krydser du linjen, lyder der et signal, og scoringen viser et „F“ i stedet for et antal kegler.
Hvad er IKKE en fejl?
- At passere fejllinjen uden at slippe kuglen er ikke en fejl – du har jo ikke afleveret et gyldigt kast.
- Genstande, der falder ud af lommen (nøgler, mønter, smykker), udløser ikke en fejl.
- At glide helt hen til linjen uden at røre banen bag den er fuldt lovligt.
Sådan tælles et fejlkast
Ved en fejl tæller selve kastet, men du får ingen point for de kegler, der eventuelt vælter. Det betyder i praksis:
- Fejl på første kast — alle kegler sættes op igen, og du kaster rammens andet kast mod en fuld opstilling. De væltede kegler giver dog 0 point.
- Fejl på andet kast — kegler, du væltede på første kast, bliver stående som talt, mens selve fejlkastet giver 0.
På scoringsarket noteres en fejl som „F“. Det er værd at huske, at en fejl ikke er en „ekstra chance“: kastet er brugt, selvom pointene udebliver. Vil du genopfriske, hvordan point, strikes og spares hænger sammen, så læs vores guide til bowlingreglerne.
Ugyldigt keglefald: når kuglen har været i renden
Renden (på engelsk „gutter“ eller „channel“) er de to fordybninger langs banen. Et ugyldigt keglefald opstår, når kuglen rører renden eller forlader banen, før den når keglerne. Selvom kuglen hopper op af renden igen og vælter kegler, tæller de ikke.
Typiske eksempler på ugyldigt keglefald:
- En „rendekugle“, der triller hele vejen i renden – giver 0 og er hverken en fejl eller et dødt kast.
- En kugle, der smutter i renden, men hopper tilbage på banen og rammer kegler – keglerne tæller ikke.
- En kugle, der rammer nedfaldne kegler („dødt træ“) i renden og derefter vælter stående kegler.
Også her gælder det, at kastet er brugt – du får bare ingen point for keglerne.
Dødt kast: når kastet går om
Et dødt kast (dead ball) adskiller sig fra de andre ved, at kastet slet ikke tæller. Keglerne sættes op i den rigtige opstilling, og du får kastet om. Et dødt kast kan blandt andet erklæres, når:
- Der ligger et fremmedlegeme på banen, da kuglen passerer.
- Du kommer til at kaste på den forkerte bane (hvis modstanderen gør indsigelse i tide).
- Du kaster, mens der mangler en eller flere kegler i opstillingen.
- Du kaster ud af tur, før det er din tid.
- Kuglen rammer nedfaldne kegler på banen, før den forlader banefladen.
Er du i tvivl ude i hallen, er det dommeren eller personalet, der afgør, om et kast er dødt.
Oversigt
| Type | Hvad er det? | Tæller kastet? | Tæller keglerne? | Hvad sker der |
|---|---|---|---|---|
| Fejl (foul) | Kroppen rører banen på eller forbi fejllinjen under kastet | Ja | Nej | 0 kegler, markeres „F“; keglerne sættes op igen ved første kast |
| Ugyldigt keglefald | Kuglen har været i renden eller forladt banen, før den rammer keglerne | Ja | Nej | 0 point for de kegler, kuglen vælter fra renden |
| Rendekugle | Kuglen triller i renden uden at ramme kegler | Ja | — | 0 kegler, men hverken fejl eller dødt kast |
| Dødt kast (dead ball) | Fx fremmedlegeme på banen, forkert bane eller manglende kegle | Nej | Nej | Keglerne sættes op, og kastet går om |
Typiske årsager til fejlkast – og sådan undgår du dem
De fleste fejl ved fejllinjen skyldes teknik mere end uheld. Her er de hyppigste årsager:
- For langt tilløb — står du for tæt på linjen fra start, ender du med at glide hen over den. Ryk startpositionen længere tilbage.
- Dårligt greb i glid — bowlingsko med glidesål gør det nemmere at stoppe kontrolleret før linjen.
- At „loft’e“ kuglen — kaster du kuglen langt ud på banen, kommer kroppen ofte med over linjen. Slip kuglen tæt på gulvet.
- Ubalance i afleveringen — en vaklende afslutning sender nemt en fod ind over linjen.
Vil du arbejde med stop, balance og aflevering, så følg vores gennemgang af bowlingteknik for begyndere. I turneringsregi følger de danske regler de internationale, og du kan læse mere om reglementet hos Danmarks Bowling Forbund.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad betyder „F“ på bowlingscoringen?
„F“ står for foul og betyder, at du har lavet en fejl – typisk ved at røre banen på eller forbi fejllinjen under kastet. Kastet tæller, men du får 0 point for det.
Tæller en fejl som et kast?
Ja. En fejl bruger et af dine kast i rammen. Du får bare ingen point for de kegler, der eventuelt væltede. Kun et dødt kast går helt om.
Er en rendekugle det samme som en fejl?
Nej. En rendekugle (kuglen triller i renden) giver 0 kegler, men det er ikke en fejl ved fejllinjen. Det bliver et ugyldigt keglefald, hvis kuglen vælter kegler efter at have været i renden.
Hvad sker der, hvis jeg laver en fejl på mit første kast?
Alle ti kegler sættes op igen, og du kaster rammens andet kast mod en fuld opstilling. De kegler, du væltede med fejlkastet, giver dog 0 point.
Må jeg godt træde over fejllinjen efter kastet?
Hvis dele af din krop rører banen på eller forbi linjen, mens kastet afvikles, er det en fejl. At passere linjen uden at røre banen – eller uden at have sluppet kuglen – tæller derimod ikke som fejl.
