Bowlingregler: Sådan spiller du bowling (komplet begynderguide)

Bowling er en af verdens mest populære fritidsaktiviteter, fordi reglerne er nemme at gå til, men samtidig rummer nok dybde til at holde dig fanget spil efter spil. Alligevel møder mange op i hallen uden helt at vide, hvordan pointene regnes, hvad en strike og en spare egentlig betyder, eller hvorfor den sidste ramme følger sine egne regler. Denne guide gennemgår bowlingreglerne fra bunden, så du kan koncentrere dig om at vælte kegler frem for at tælle point.

Målet med spillet

Bowling går ud på at vælte så mange kegler som muligt med en kugle, du ruller ned ad en glat bane. For enden af banen står ti kegler opstillet i en trekant, og et helt spil består af ti ramme (på engelsk frames). I hver af de første ni ramme har du to forsøg – to kast – til at vælte alle ti kegler.

Vælter du alle ti på det første kast, er rammen slut med det samme. Skal du bruge begge kast, afgør resultatet, om det bliver en spare eller en såkaldt åben ramme. Vinderen er den spiller, der har flest point, når alle ti ramme er spillet – ikke nødvendigvis den, der har væltet flest kegler undervejs, for bonuspointene kan vende et spil på hovedet.

Banen, kuglen og udstyret

Bowlingbanen

En standardbane til tikeglebowling måler cirka 18,3 meter (60 fod) fra fejllinjen til den forreste kegle og er ca. 1,05 meter (42 tommer) bred. Banen er bygget op af 39 smalle brædder eller synteticke baner, som erfarne spillere bruger som pejlemærker, når de sigter.

Foran banen er der et tilløbsområde, hvor du tager dine skridt frem mod kastet. Grænsen mellem tilløb og bane hedder fejllinjen (foul line). Langs begge sider af banen løber en rende (på engelsk gutter). Ryger kuglen i renden, tæller kastet som nul kegler. Banen bliver desuden smurt med et tyndt lag olie i et bestemt mønster, som påvirker, hvordan kuglen drejer – derfor kan to baner opføre sig vidt forskelligt.

Kuglen og skoene

En bowlingkugle vejer op til 16 pund (ca. 7,3 kilo), og der findes lettere kugler helt ned til nogle få kilo, så både børn og voksne kan finde en passende vægt. I de fleste haller kan du låne såkaldte huskugler gratis; de har typisk tre huller til tommel-, lang- og ringfinger. En god tommelfingerregel er, at kuglen skal veje omkring en tiendedel af din kropsvægt, uden at det bliver ubehageligt.

Du skal altid bruge bowlingsko, som du kan leje i hallen. De har glatte såler, der lader dig glide kontrolleret hen mod fejllinjen, og de beskytter samtidig tilløbet mod fugt og snavs fra gadesko. Almindelige sko er derfor ikke tilladt på tilløbet.

Sådan forløber et spil trin for trin

1. Vælg din kugle – find en vægt, du kan svinge afslappet, og som passer til dine fingre.
2. Indtast navne i scoringssystemet – i dag klarer et automatisk system al pointtælling for dig, men det er stadig rart at forstå reglerne bag tallene.
3. Kast dit første forsøg – står der stadig kegler, får du et kast mere i samme ramme.
4. Kast dit andet forsøg (hvis du ikke lavede en strike) – nu er rammen afgjort som strike, spare eller åben ramme.
5. Skift tur – spillerne bytter tur ramme for ramme, indtil alle har spillet ti ramme.

Vil du fra teori til praksis, kan du finde et sted at spille i en af de større byer – for eksempel bowling i København, bowling i Aarhus eller bowling i Odense.

Pointsystemet forklaret

Selve pointtællingen bygger på én enkel bonusregel: en strike giver 10 point plus resultatet af dine næste to kast, en spare giver 10 point plus dit næste ene kast, og en åben ramme giver simpelthen antallet af væltede kegler. Fordi bonusserne lægger sig oven i de efterfølgende kast, kan en enkelt ramme ende med at være mange point værd.

Åben ramme

En åben ramme er en ramme, hvor du ikke får væltet alle ti kegler på dine to kast. Der er ingen bonus – du får kun point for de kegler, du faktisk væltede. Vælter du for eksempel 7 kegler i første kast og 2 i andet, får rammen 9 point.

Spare

En spare opnår du, når du vælter de resterende kegler med dit andet kast i rammen, så alle ti er nede efter to forsøg. En spare markeres normalt med en skråstreg (/) og giver 10 point plus antallet af kegler, du vælter på dit næste kast. Laver du en spare og derefter vælter 6 kegler i næste ramme, er spare-rammen 16 point værd.

Strike

En strike er, når du vælter alle ti kegler på det første kast i rammen. Den markeres med et X og er det stærkeste slag i bowling, fordi den giver 10 point plus resultatet af dine næste to kast. Kaster du to strikes i træk, kaldes det en double, og tre i træk kaldes en turkey. En enkelt strike kan derfor være alt fra 10 point (hvis du misser de næste to kast) op til 30 point (hvis der følger to strikes efter).

Den tiende ramme

Den sidste ramme følger sine egne regler, så du altid kan få dine bonuspoint udbetalt. Kaster du en strike i tiende ramme, får du to ekstra kast. Kaster du en spare, får du ét ekstra kast. Efterlader du rammen åben efter to kast, er spillet slut uden ekstrakast. Det er derfor, du nogle gange ser en spiller tage tre kast i den sidste ramme.

Den perfekte score: 300

Den højest mulige score i et spil bowling er 300 point. Den opnås ved at kaste tolv strikes i træk – én i hver af de ti ramme plus de to ekstrakast i tiende ramme. Et spil på 300 kaldes et perfekt spil og er en sjælden bedrift selv blandt rutinerede spillere.

Vigtige bowlingtermer

• Ramme (frame) — én af de ti runder, et spil er delt op i.
• Strike — alle ti kegler væltet på første kast.
• Spare — alle ti kegler væltet på to kast i samme ramme.
• Åben ramme — en ramme uden strike eller spare, altså uden bonus.
• Rende (gutter) — fordybningen langs banen; en kugle heri tæller som nul.
• Split — når de tilbageværende kegler står så spredt, at det er svært at ramme dem alle med ét kast.
• Fejllinje (foul line) — grænsen ved banens start, som du ikke må træde over under kastet.

Regler og typiske fejlkast

De vigtigste regler handler om, hvornår et kast er gyldigt. Træder du over fejllinjen, mens eller efter du slipper kuglen, er det et overtramp (foul). Kastet tæller som nul kegler, uanset hvor mange du reelt vælter, og eventuelle kegler stilles op igen inden dit næste kast. De fleste haller registrerer overtramp automatisk med en sensor.

Ryger kuglen i renden, kaldes det et gutterkast, og det giver nul point – men rammen er ikke slut, hvis du stadig har et kast tilbage. Kaster du på den forkerte bane, eller vælter en kugle en kegle på grund af en fejl i maskinen (en “død kugle”), skal kastet normalt tages om. Vil du dykke ned i det fulde, officielle regelsæt, findes det hos Danmarks Bowling Forbund, som fastsætter reglerne for turneringsbowling i Danmark.

Etikette på banen

Ud over de skrevne regler er der en række uskrevne høflighedsregler, som gør spillet rarere for alle:

• Én ad gangen — er spilleren på banen til højre for dig klar til at kaste, så vent, indtil vedkommende er færdig, før du går op på tilløbet.
• Vær hurtig, men ikke forjaget — gør dig klar i god tid, så spillet flyder for både dit eget og nabobanernes hold.
• Brug din egen kugle — undgå at gribe andres kugler fra returmaskinen uden at spørge.
• Hold mad og drikke væk fra banen — spild på tilløbet er glat og farligt for den næste spiller.
• Bevar det gode humør — jubl gerne over en strike, men undgå at forstyrre andre midt i deres tilløb.

De mest almindelige begynderfejl

• For tung kugle — en kugle, der er for tung, ødelægger dit sving og din præcision. Vælg hellere lidt for let end for tung.
• At kaste med ren arm-kraft — lad kuglens vægt og et blødt pendulsving gøre arbejdet frem for at kaste hårdt.
• At sigte på keglerne — mange rammer bedre ved at sigte efter pilene (markørerne) på banen i stedet for keglerne langt væk.
• At glemme tilløbet — et jævnt, rytmisk tilløb med fire-fem skridt giver langt mere kontrol end at gå helt op til linjen og kaste.
• At droppe spare-træningen — det er ofte de manglende spares, ikke de manglende strikes, der koster point i et spil.

Varianter af bowling

Når man taler om bowlingregler, mener de fleste tikeglebowling (tenpin), som er den klart mest udbredte form i Danmark og resten af verden. Der findes dog flere varianter med deres egne kegler og point:

• Ninepin (kegler) — spilles især i dele af Europa med ni kegler stillet op i en rombe; her spiller man ofte på hold.
• Five-pin — en canadisk variant med fem kegler og en lille håndkugle uden huller.
• Duckpin og candlepin — amerikanske varianter med lavere, henholdsvis tynde kegler og en mindre kugle, hvor det er markant sværere at lave strikes.

Er du klar til at prøve klassisk tikeglebowling, kan du blandt andet spille i haller som Big Bowl Valby og World Cup Hallen i København eller finde en hal i din by via oversigten over bowling i Aalborg.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange ramme er der i et spil bowling?

Et helt spil består af ti ramme. I de første ni ramme har du to kast til at vælte alle ti kegler, mens den tiende ramme kan give op til tre kast, hvis du laver en strike eller en spare.

Hvad er forskellen på en strike og en spare?

En strike er, når du vælter alle ti kegler på det første kast i rammen og markeres med et X. En spare er, når du vælter alle ti kegler ved hjælp af begge kast i rammen og markeres med en skråstreg. En strike giver bonus for de næste to kast, en spare kun for det næste ene kast.

Hvad er den højest mulige score i bowling?

Den højeste score er 300 point, kaldet et perfekt spil. Det kræver tolv strikes i træk: én i hver af de ti ramme plus de to ekstrakast i den sidste ramme.

Hvad sker der, hvis kuglen ryger i renden?

Ryger kuglen i renden langs banen, tæller kastet som nul kegler. Har du stadig et kast tilbage i rammen, må du forsøge igen; ellers bliver rammen afgjort med det resultat, du har.

Hvor lang er en bowlingbane?

Fra fejllinjen til den forreste kegle er en standardbane cirka 18,3 meter (60 fod) lang og omkring 1,05 meter bred. Selve banen er bygget op af 39 smalle brædder eller banestykker.